Portfolio 2b

Bogen
Hovedkilden til dette afsnit er DenStoreDanske.dk, artiklen ’bog’

Omkring år 3000 f.kr blev de første ”bøger” skrevet, det var lertavler prydet med kileskrift. Derefter kom papyrus ruller, bl.a. fra Ægypten, der var påskrevet hieroglyffer. Ca. år 200 f.kr begyndte man at bruge pergament, der er bearbejdet dyrehud. Denne type overtog papyrus’ rolle som den mest benyttede ”papir” form omkring år 0. Omkring dette tidspunkt opstod ligeledes codex-formen af bøger, så de ikke længere skulle læses som rulle, fra den ene side til den anden, men som vi kender bogen i dag med enkelte, vendbare sider hæftet sammen. Ligeledes blev bogen pakket ind med en træplade på hver side, til at beskytte de foldede pergamentsider. Denne form blev dog først den mest almindelige omkring år 900. Omkring år 1100 blev papir fremstillet i dele af syd Europa, men det var først med bogtrykket det blev en succes. I 1400-tallet blev bogtrykkunsten ”genopfundet” af Johann Gutenberg, (født 1398, død 3. februar 1468) man havde tidligere, i 1200-tallet, brugt løse ler-typer i Kina, men det var ikke en stor succes, da de mange tegn gjorde det lettere at kalligrafere i stedet. Det er den gode kvalitet af det gamle papir, der gør at relativt mange bøger fra 15-1600-tallet, er bevaret frem til i dag. Fra midten af 1800-tallet begyndte papirets standart at falde meget, hvilket gør at bøger fra den tid og frem til 1990’erne vil eliminere sig selv med tiden, på grund af den lave pH værdi. I 1990’erne begyndte man at fremstille bøger med ”træfrit” papir, der har en pH værdi over 7,0, hvilket burde gøre det lige så holdbart som det gamle papir fra 1500-tallet. Før 1600-tallet blev bøger solgt uden omslag, så køberens egen bogbinder kunne indbinde dem. Kort herefter blev det dog normalt at bogtrykkeren lavede en indbinding, og senere igen, at det var forlaget der stod for den del af arbejdet. Efter 2. Verdenskrig vandt de billigt fremstillede paperbacks frem og blev den foretrukne indbindingsform af bøger.

Nadia



E-bogen

En e-bog er en bog i elektronisk form, som kan downloades til bl.a. en computer eller e-bogslæser. De første e-bøger blev udgivet i slutningen af 1990’erne hvor der samtidig også blev lanceret forskellige e-bogslæsere. Omkring år 2000 mente mange i bogbranchen at e-bøgerne hurtigt ville komme til at true den trykte bogs eksistensgrundlag, men e-bog brød dog ikke rigtig igennem på det tidspunkt. Dette skyldtes nok at de e-bogslæsere der var på markedet var ret dyre og samtidig ikke var af en tilsvarende god kvalitet.

På det sidste har e-bøger lige så stille listet sig ind på markedet igen og denne gang øjensynligt med nogle bedre e-bogslæsere. I øjeblikket er det to konkurrerende giganter der dominerer markedet, henholdsvis amerikanske Amazon med Kindle og japanske Sony med Sony Reader, men rygtet siger, at Apple også vil melde sig på banen inden for den nærmeste fremtid.

Der er dog flere medier der kan bruges til at læse e-bøger på end en e-bogslæser. Det mest nærliggende er måske at downloade en e-bog til en almindelig bærbar computer, men det er også muligt at læse en form for e-bøger på en mobiltelefon – de såkaldte mobilromaner. Som navnet antyder, er det dog i øjeblikket mest skønlitteratur, der kan læses på mobilen. Det er stort i Japan, men fænomenet findes ikke i Danmark endnu.

Indtil videre er mange af de e-bøger man kan få fat i undervisningsbøger og andet faglitteratur, men det vurderes at der vil komme flere skønlitterære titler på e-bogsmarkedet når der er blevet konstrueret et copyrightsystem der er sikkert nok, for det synes at være en af de væsentligste argumenter, fra forfattere, mod ikke at udgive værker elektronisk, at man er bange for eventuel piratkopiering.

Daniella



Fordele og ulemper ved trykte bøger:

Fordele:
• Den flotte "indpakning"

• Det at man kan se at bogen bliver patineret alt efter hvor meget den bliver læst (måske også hvor højt den er elsket?).

• En bog kan som regel godt tåle at blive tabt (måske lige medmindre det er ned i toilettet eller andre våde eller beskidte steder.)


Ulemper:
• Når man først har mistet eller ødelagt en af sine bøger så må man ud og købe et nyt eksemplar eller låne bogen på biblioteket – hvilket på folkebiblioteker nogle gange godt kan være ensbetydende med en gammel las.

• Tyngden: vægten af 350 trykte bøger – lige så mange bøger som der typisk kan ligge på en af de e-bogslæsere der er på markedet lige nu – kan nok gøre de fleste forpustede (medmindre det er pixiebøger).



Fordele og ulemper ved e-bøger:

Fordele:
• Man kan have flere bøger i tasken på samme tid uden at tasken, nødvendigvis, kommer til at veje et kvart ton.

• Man kan altid downloade en tekst igen hvis man kommer til at slette den eller hvis man, i værste tilfælde, skulle miste sin e-bogslæser.

Ulemper:
• en e-bogslæser visualiserer ikke på samme måde hvor mange bøger man har (jeg tror ikke et hjemmebibliotek ville være lige så indbydende hvis der bare var én lille sort e-bogslæser med alle ens bøger i).

• Har en e-bog forskellige skrifttyper..? (for os der godt kan lide gotisk og anden gammel skrift)

• E-bogslæsere er stadig ret dyre og hvis man taber en af modellerne, der er på markedet lige nu, på gulvet, så går skærmen næsten i stykker lige med det samme (efter hvad jeg har forstået i hvert fald).

• det kan være svært for nogle mennesker at læse længere tid på en computerskærm, fordi den "flimrer".



Litteratur:

1. Den Store Danske Encyklopædi, Skrevet 29-01-09 af PStL. Fundet 24-11-09. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bog?highlight=bog  
2. Wikipedia: Gutenberg. This page was last modified on 16 November 2009 at 10:12. Fundet 24-11-2009 http://en.wikipedia.org/wiki/Johannes_Gutenberg
3. http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software,_programmering,_internet_og_webkommunikation/e-bog?highlight=e-bog, sidst redigeret 19-10-2009, lokaliseret 25-11-2009
4. http://politiken.dk/kultur/article707133.ece, lokaliseret 25-11-2009
5. http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2008/Nr8/10.aspx, lokaliseret 25-11-2009
6. http://politiken.dk/kultur/boger/article680015.ece, lokaliseret 25-11-2009

Et resultat af en søgning på "Obama"

ta-da-da-da...! Obama Sushi :D

Vidensmedier - Portfolio 1

Portfolio 1



Hvad er medier?


Da jeg slog ordet ”medie” op i min – elektroniske (jaa..) – danske ordbog, så fik jeg dette resultat: ”1. En kanal for udbredelse af information, bl.a. tv, radio og aviser. 2. En person som formidler en andens tanker ∙ en person som kan komme i kontakt med de døde.”


Hvis jeg skal se det ud fra denne definition, så kan jeg næsten ikke pege på noget omkring mig der ikke er et medie. Selvfølgelig er der de oplagte som tv, radio, internet, aviser, ugeblade, pjecer, reklamer osv., men i realiteten kan man vel sige at næsten alt vi omgiver os med er et medie der videregiver information. For hvem siger, at de ting vi indretter os med ikke er medier? Alt efter hvilken personlig stil et menneske har, kan man som besøgende få et indtryk af, hvordan den person, som man besøger, er. Man sammenligner måske også den stil man oplever med den man selv har derhjemme og på den måde kan man allerede dér finde ud af hvor meget – eller lidt – man har tilfælles.


Selvfølgelig er de informationer man får ud af det subjektive fortolkninger, men alle andre medier kan også i større eller mindre grad fortolkes til den ene eller anden side. Med megen kunst er det jo netop meningen at den enkelte beskuer selv skal bestemme sig for hvilke følelser kunstværket udtrykker eller frembringer. Kunstneren kan godt have haft én specifik mening med kunstværket, men hvis kunstværket fx ikke har nogen titel eller udtrykker noget abstrakt, så er det budskab kunstneren har lagt i billedet måske ikke det samme som når ud til beskueren – eller lytteren for den sags skyld.






Hvad betyder medier for mig?


Medier, i ordets bredeste forstand, betyder næsten alt for mig. Hvis jeg fx aldrig mere kunne høre musik, læse en god bog, se en film eller et spændende program i tv, så tror jeg min verden ville være blive utrolig grå og kedelig. Jeg tror godt jeg ville kunne undvære nogle medier, men de fleste er blevet en så stor del af min hverdag, at det ville kræve en del arbejde at vænne mig til at klare mig uden. Eksempelvis skal jeg gennemtænke det flere gange, hvis den jeg skal dele noget elektronisk med ikke har adgang til internettet der hvor vedkommende oftest opholder sig. Jeg kan stadig godt huske tiden før mobiltelefon og computer blev allemandseje, og jeg synes da ikke jeg følte mig specielt mere afskåret fra verden på det tidspunkt, men med internet og mobiltelefoner er det selvfølgelig blevet en del nemmere at komme i kontakt med ”verden” 24/7.


Det jeg ville være mest ked af at skulle undvære er nu nok musik og film. Disse to, let forenelige, medier har efterhånden udgjort behagelige pusterum i min, til tider hektiske, hverdag i mange år, og mit liv ville blive en hel del fattigere uden. Specielt musik er et vigtigt medie for mig. For det første synes jeg tit det er nemmere at få adgang til musik i forhold til film og for det andet kan jeg også lettere lave noget andet imens jeg hører musik end jeg kan lave noget andet imens jeg ser en spændende film.






Hvordan bruger jeg medier i min hverdag, privat og fagligt?


Det medie jeg bruger allermest, eller til allerflest forskellige ting om ikke andet, i hverdagen, er min computer og internettet. Det er her jeg tjekker min online e-mailkonto og profiler på forskellige sociale sider for nye beskeder, fordriver tiden med små onlinespil, tjekker mit skema for ugen, ser om der skulle være noget spændende i tv i aften, søger efter sangtekster, billeder, film, opskrifter, konkurrencer, tests og anmeldelser af forskellige produkter til privat brug, og billeder, film, oplysninger, fagtekster osv. til fagligt behov. Men selvom jeg bruger internettet meget, har jeg det alligevel stadig sådan, at jeg har det godt med at printe de ting jeg skal bruge ud; det bliver på en måde mere håndgribeligt for mig fysisk at have et stykke papir – og samtidig har jeg stadig en idé om at det jeg printer ud er mere sikkert end det der kun ligger på computeren eller internettet, for hvad nu hvis min kære computer skulle få en virus. Næstefter internet og computer, er det nok tv, radio og magasiner jeg gør mest brug af, selvom jeg mere og mere også er gået over til at bruge den version der er på nettet; er der fx noget bedre, end at kunne se en snigpremiere på et program før det bliver vist i fjernsynet?


Har der måske også sneget sig en lille medieafhængighed ind hos mig?

1. Navn:  

              Daniella Christensen



2. Fødselsår:  

              1989


3. Min bopæl (postnummer og by):  

              2830 Virum



4. Seneste uddannelse før DB:  

              STX på Bornholms Gymnasium




5. Hvilket år sluttede den seneste uddannelse:  

              2009



6. Seneste jobs:  

              medarbejder i min fars firma, Ellesvang Service



7. Hvilken type job kunne jeg tænke mig, når jeg er færdig på DB en gang:  

              lige nu er jeg åben for stort set alle muligheder.   



8. Hvilke to medier ville jeg savne mest, hvis de forsvandt?

       A. Jeg ville mest savne dette medie:   TV / film

       B. Jeg ville ’næst-mest’ savne dette medie:   internettet



9. Har jeg skrevet indlæg på en blog før? (før det blogindlæg jeg nu laver):  

              nej, jeg har aldrig før prøvet at skrive indlæg på en blog.



10. Deltager jeg på nogle sociale websteder, som fx Facebook, Flickr, Del.icio.us, mm.?:  

              ja, jeg har en profil på Facebook, YouTube og TV2.dk (og selvfølgelig på Biblnet).



I givet fald, nævn de sociale websteder jeg bedst kan lide:  
      
             jeg tror bedst jeg kan lide TV2.dk og Biblnet - er ved at få lidt for meget af Facebook med alle de undelige applications og snedige reklamer der er overalt på sitet.